"Når vi taler sammen, så kan vi bedre forstå hinanden. Og når vi forstår hindanen så kan vi sammen skabe et mere inkluderende samfund.” - Felix Smith
Et spørgsmål der blev til en kampagne
Nogle gange starter forandring med et spørgsmål, der ikke har et enkelt svar. "Er det et handicap?!" er en kampagne udviklet for Det Centrale Handicapråd, der tager afsæt i netop det ubehagelige, nødvendige spørgsmål – og vender det til et rum for refleksion. Kampagnen udfordrer fordomme om handicap og inviterer offentligheden ind i en samtale, de fleste ikke vidste, de manglede.
Fra workshop til færdigt værk
Great Minority blev inviteret ind allerede i den tidlige fase. Gennem en indledende workshop formede vi det strategiske fundament – kampagnens retning, dens centrale fortælling og det tonale greb, der skulle bære den hele vejen. Som forlængelse af konceptarbejdet bidrog vi til idégrundlaget for kampagnens podcast og sparrede løbende på tone og dramaturgi i udviklingsprocessen. Derfra stod vi for produktionen af kampagnefilmen – fra første idé til færdigt værk – i tæt dialog med kunden.
En kampagne der inviterer til refleksion
Resultatet er en samlet indsats, der møder sit publikum med et åbent spørgsmål i stedet for et færdigt svar – og bidrager til en mere nuanceret forståelse af handicap i den offentlige samtale.
Resultater i kampagneperioden
Kampagnen er udviklet i samarbejde med Det Centrale Handicapråd og Nossell & Co., hvor forskellige fagligheder blev bragt i spil for at skabe en nuanceret og sammenhængende kampagne.
Fra spørgsmål til kampagne – vi hjælper med at finde fortællingen og forme den.